Spinattærte med grov tærtebund

Spinattærte

Spinattærte med grov tærtebund

Spinattærte med grov tærtebund

Lækker spinattærte med grov tærtebund

Spinattærte på grov tærtebund – en rigtig lækker sag her i kulden.

Forleden stod menuen for spinattærte på grov tærtebund med lækkert fyld og et par gode skiver bacon. Det er ikke altid lige nemt for os herhjemme at få spist spinat nok, men vi forsøger at få det mere ind i kosten, og især i denne her spinattærte var det faktisk rigtig lækkert. Så det er klart noget jeg vil anbefale at du kaster dig ud i, det fede er jo også bare at du kan bruge selve opskriften på tærtebunden og fyldet og bare komme det i som du har eller kan lide. Eksempelvis porrer eller løg og broccoli, det er faktisk kun køleskab og fantasi der sætter grænserne.

Tærtebund

100 g hvedemel
50 g grovmel (spelt, graham, hvede eller hvad du føler for)
1/4 tsk salt
75 g smør
1 æggeblomme
2 spsk vand

mel og salt kommes i en foodprocessor med smør og køres hurtigt sammen. Æggeblommen tilsættes og køres til dejen samler sig, gør den ikke det tilsættes vandet til den er der.
Arbejd mindst muligt med mørdejen!
Pakkes i madfilm og lægges koldt i en times tid.

Dejen rulles ud til en ½ cm tykkelse. Lægges i et smurt tærtefad, bunden prikkes med en gaffel og sættes til at forbage i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter.

 

Fyld

2 dl cremefraiche
1 æg
1 tsk dijonsennep
ca. 50 g revet cheddar
Salt og peber
ca. 150 g spinat (frisk eller fra frost – men gå dog efter hele blade)
1 pk bacon i skiver

Bland cremefraiche, æg, sennep, ost, salt og peber i en skål. Er spinaten fra frost, skal det bare tø op, hvis det er frisk skal det lige dampes let. Vrid det overskydende vand fra spinaten og bland den i fyldet. Imens steges baconen sprød.

Fordel fyldet i tærtebunden. Placer baconen som du har lyst til, hak evt. noget og bland i fyldet og læg et par skiver på toppen.

Bages videre i ovnen i 15 – 20 minutter eller til fyldet har sat sig.

 

Jeg håber det smager.

 

//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc.

Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage og køber noget på siden vil Vi modtage et et lille beløb.

Det vil blive brugt til at drive siden.//