Risengrød

Risengrød

Risengrød – det er noget af det bedste når julen nærmer sig. Når der igen endelig bliver tid til risengrød, som mormor lavede det. Risengrød er jul.

 

Risengrød er en af de ting der virkelig er med til at symbolisere julen, og det er sådan en virkelig klassiker der altid skal laves op til jul. For hvad er jul egentligt uden risengrød, om ikke selve juleaftens dag så da i juledagene derefter eller måske op til. Uanset hvad så skal der da helst være risengrød på bordet i løbet af julen, mindst et par gange. Det er gangske enkelt at lave risengrød, og der er sikkert mange meninger om hvorledes det skal gøres.

 

Risengrød

Lækker risengrød med en smørklat og kanel

Risengrød er en ting der tager rigtig lang tid at lave, ikke som sådan fordi den skal have lang tid på komfuret, men fordi der går en del tid mens den skal være i høkasse. I vores tid er der ikke så mange der har høkasser stående, derfor har vi fundet ud af at en dyne i sengen kan fungere lige så godt.

[checklist]

  • 1,5 L mælk
  • 180 g grødris
  • salt

[/checklist]

 

Om morgenen, mens du alligevel laver morgenmad og smørrer madpakker smider du mælk og ris i en gryde, sætter den på komfuret ved middel varme. Husk at røre rundt i det – kom helt ned på bunden af gryden, da mælk er noget stads som let koger på. Når mælken er kommet i kog, taget gryden sammen med et viskestykke ind i sengen. Her lægges viskestykket midt på dynen, gryden sættes oven på og så er det ellers bare at pakke gryden godt ind i dynen. Og ellers huske at sige til børnene at de ikke må hoppe i sengen, eller lukke hunden ude af soveværelset – så man ikke ender med risengrød i sengen.

Når du så når til aften, er det bare at pakke gryden ud af dynen og sætte den på komfuret igen og give det et opkog – brug et piskeris til at slå riskornene lidt i stykker – tilsæt evt. mere mælk. Smag til med salt og så er retten ellers færdig.

Server med en smørklat og et godt drys kanelsukker.

 

Når du har fået lavet din risengrød, kan det anbefales at nyde den i godt selskab med glade mennesker. For glade, det skal de nok blivenår de først har fået serveret en omgang dejlig risengrød.

 

Jeg håber det smager.

 

//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc.

Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage og køber noget på siden vil Vi modtage et et lille beløb.

Det vil blive brugt til at drive siden.//