madplan

Madplan uge 36 – 2018

Madplan for uge 36 er klar.

madplan

Så har jeg fået lagt og købt ind til madplanen for uge 36.

Eller det vil sige, Eva og jeg har lagt den, og hun har handlet ind. Det er nemlig væsentligt billigere at hun står for indkøbene, da hun ikke er lige så impulsiv som jeg er og derfor kommer hjem med en noget mindre regning. Men ugen er lidt præget af en vis Villy der har fødselsdag på torsdag – så selvfølgelig skal vi have hans yndlingsret den dag.

 

  • Mandag: Rester af en millionbøf fra fryseren – find opskriften her.
  • Tirsdag: Skinkeschnitsel med kartofler og kogt grønt – opskriften finder du lige her. 
  • Onsdag: Fiskefilet med rejer og franskbrød – lidt en nem udgave af et stjerneskud.
  • Torsdag: Høns i asparges – Villy bliver 1 år og elsker høns i asparges. Opskriften på det finder du her, og husk du ender altid ud med en lækker hønsefond hvis du koger lidt videre. Se mere om den her. 
  • Fredag: Menuen står på hjemmelavet pizza: Selvfølgelig bagt i min skønne pizzaovn.
  • Lørdag: Gullasch: Vi får gæster til eftermiddag – så det passer perfekt med en ret der kan passe sig selv. Du finder opskriften her. 
  • Søndag: Boeuf Bourgninon: Vi kører helt ned i gear, og finder den franske klassiker frem.

Årstidernes skiften:

Det var vores madplan for uge 36 – som denne gang er lidt præget af fødselsdag. Men også lidt efterårets komme, det har jo været en super lækker sommer. Men nu er jeg også ved at være der hvor jeg trænger til noget mad, der har stået og kogt længe og virkelig har noget saft og smag. Men omvendt har jeg det også altid sådan, at sidst på foråret så er jeg klar på friske råvarer nærmest direkte fra jorden. Men det er jo en af de mange skønne ting ved at bo i et land med skiftende årstider. Men en gang imellem synes jeg også, at jeg for tit kører i de samme opskrifter igen og igen. Derfor har jeg tit overvejet om jeg skulle prøve en måltidskasse herhjemme – der er jo muligheder nok at vælge imellem efterhånden. Der er mange forskellige slags, og det fede er jo at man får leveret nogle varer og opskrifter. Så man derfor nok ender med at få noget, som jeg ellers ikke ville have købt. Men det kan være jeg ender med at prøve det en dag, hvis du kunne tænke dig at se udvalget så er jeg faldet over den her side – som samler et stort udvalg af forskellige måltidskasser.

 

 

//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc.

Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage og køber noget på siden vil Vi modtage et et lille beløb.

Det vil blive brugt til at drive siden.//