Grydestegt kylling

Grydestegt kylling

Grydestegt kylling er rigtig mormor mad, det er velsmag i en stor gryde. En grydestegt kylling er dejlig nem at lave, og sovsen bliver altid fantastisk. 

Grydestegt kylling er en af de retter man ikke får lavet så tit, sikkert fordi den er gået lidt i glemmebogen. Men formentligt også fordi det er sådan noget der tager lang tid tænker du sikkert, eller det er også besværligt og det kommer aldrig til at smage lige så godt som hjemme hos mormor. De første par ting er ikke korrekt, det er faktisk ikke særlig svært at lave en lækker grydestegt kylling, men det med at den aldrig kommer til at blive lige så god som mormors, det er sikkert rigtigt nok. Men det er en af de ting man bare må leve med, og så satse på at man får noget der er lækkert alligevel.

Grydestegt kylling

Lækker omgang grydestegt kylling

Grydestegt kylling – det er egentligt ret nemt at lave, det vigtigste er bare at du starter ud med en ordentlig kylling. Gerne en der har haft et godt liv og har gået lidt rundt, for det smager altså bare bedre. Også når det kommer til grydestegt kylling

[checklist]

  • 1 kylling der har haft det godt.
  • en  håndfuld persille
  • salt og peber efter din smag
  • 0.5 L god hønse fond
  • 0.5 L fløde
  • smør og olie til stegning
  • 1 kg kartofler

[/checklist]

Du starter med at krydre kyllingen med salt og peber, for nok smager kylling godt – men lidt salt og peber har nu aldrig gjort det dårligere. Dernæst skyller du persillen, og kommer den op i kyllingen, for det er med til at give en rigtig god smag – også til sovsen især. Dernæst sætter du en gryde over, gerne en god stor en med en tyk bund, deri kommer du en blanding af smør og olie i, når smørret er bruset af – kommer du kyllingen i og bruner den af på alle sider. Der skal være god stege skorpe på så meget af kyllingen som muligt.

Når kyllingen er blevet brunet af, hælder der fond ved, så den kan stå at koge – gerne under låg i en 30 minutters tid. Dette er for det første med til at gøre kyllingen lækker og mør, men det giver også en himmelsk sovs.Når de 30 minutter er gået hældes fløden ved, det er med til at jævne sovsen og selvfølgelig også give en hel del velsmag. Der koges videre i ca 20 minutter eller til kyllingen er gennemstegt. Når du har kommet fløden i, er det på tide at få skrællet kartofler og sat dem over og koge, så det kan du passende gøre nu så skulle det hele gerne passe nogenlunde til sidst.

Når kyllingen er færdig, tages den op og holdes lun, for nu er det på tide at få gjort sovsen færdig. Dette er ret simpelt, den skal simpelthen bare lige koge op i 5 min ca.  den smages til med salt og peber, og hvis du ikke er glad for farven så giv den et skvæt kulør. Vær ikke bange for at sovsen skiller, det gør den ikke ringere. Når alt dette er gjort, er det såmænd bare at få det hele serveret med en gang kogte kartofler og surt. Og endelig ikke at glemme en flaske god rødvin, som du eventuelt kan finde her hos Menuvin.

Husk at du kan finde flere opskrifter med Kylling her på siden.

 

Jeg håber det smager

//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc.

Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage og køber noget på siden vil Vi modtage et et lille beløb.

Det vil blive brugt til at drive siden.//