Ærteconsommé

ÆrteConsommé med jomfruhummer haler

Ærteconsommé med jomfruhummer haler

 

Ærteconsommé

Forret nummer 1 til nytåret Ærteconsommé

Så var det igen blevet nytårsaften – derfor skulle der igen laves en del forskellige retter – 7 for at være mere præcis. Ærteconsommé var forret nummer 1.

Nytårs aften oprandte – som den jo har en tendes til at gøre hvert år – og derfor opstod igen muligheden for at finde en masse lidt mere ekstraordinære retter der skulle overvejes, om netop de skulle indgå i vores menu. Vi kunne dog ikke begrænse os til kun en forret, derfor endte vi med at lave 2.

Denne ærteconsommé er en opskrift vi fandt i Thomas Hermans kogebog Nimb – hvor han selvfølgelig har nogle helt utroligt lækre og lokkende billeder – for han er jo usandsynligt dygtig den mand. Men ihvertfald blev vi enige om at forsøge os at gøre ham stykket efter, og det er der så blevet denne tallerken og beskrivelse ud af. Det er dog vigtigt at du sørger for at være i god tid med denne ret, det tager lang tid at lave den pga. filtrering. Så start gerne dagen før – ellers bliver det nærmest umuligt at nå.

Ærteconsommé og jomfruhummerhaler til 4 personer

[checklist]

  • jomfruhummer haler – 12 styks – mere hvis du synes og mindre hvis du mener det er for meget.
  • 4 dl gode ærter – til nytår kan du ikke få dem friske, så se om du kan finde danske frosne – de er gode.
  • 2,5 dl vand

[/checklist]

Blend vand og ærter – når dette er gjort skal blanding presses gennem et klæde – når dette er gjort skal væsken fryses ned. Dette gøres gerne dagen inden som tidligere nævnt, den dag du skal servere retten tager du det op af fryseren og lader det tø op i et nyt klæde. Det er meget vigtigt at det får lov til at tø op stille og roligt, for ellers bliver væsken uklar.

Til opskriften skal der også laves forskellige tilbehørs elementer – de listes her nedenfor.

Ærterne:

[checklist]

  • 4dl ærter
  • 2 dl vand

[/checklist]

Blend ærterne i vandet – passer det igennem en sigte og frys derefter ned. Lige inden servering tages det op af fryseren, og skrabes med en gaffel. Så får det en sne lignende form.

Mynteolie:

Myntolien virker som en lille ting, men giver faktisk en rigtig god smag til retten – så spring den endelig ikke over.

[checklist]

  • bladene fra et bundt mynte
  • 1dl olie – solsikkeolie er god og smagsneutral.

[/checklist]

Kom myntebladende i kogende vand i 1 minut – tag derefter bladene op og kom dem i isvand i et minut – dræn bladene for vand og hak dem groft – blend dem derefter med olien i 4 minutter. Passer det hele igennem et klæde, og så er det flot og grønt og klar til brug.

Hummerhalerne saltes en lille time inden de skal serveres, og skal lige steges på panden til de er skønne og lækre. Derefter er det såmænd bare at samle det hele i en flot tallerken. Du kan se på billedet hvordan vi valgte at gøre det.


 

//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc.

Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage og køber noget på siden vil Vi modtage et et lille beløb.

Det vil blive brugt til at drive siden.//